TrainYourEyes-synstræning er dybt forankret i forskning
Der laves fortløbende forskning på området for træning af samsynet, hvoraf TrainYourEyes også er en aktiv part i samarbejde med blandt andet Københavns Universitet.
Selve kernen af TrainYourEyes-træningen er baseret på evidens. Det drejer sig primært om træning af øjenbevægelser, konvergensevne og akkommodationsevne.
Kerneforskning bag træningen
Øjenbevægelser
Træning viser forbedringer både på flydende læsning, læseforståelse og læsehastighed. Træning af øjenbevægelser er en vigtig del af TrainYourEyes-træningen.
- Effekten af saccadisk træning på tidlig læseflydende — åbner i et nyt faneblad
- Effekten af visuel terapi på den okulomotoriske kontrol hos børn med DCD — åbner i et nyt faneblad
- Effektivitet af synsterapi hos børn med indlæringsvanskeligheder — åbner i et nyt faneblad
- Effekten af King-Devick læseaccelerationsprogrammet på læseflydende — åbner i et nyt faneblad
Konvergens - evnen til at dreje øjnene indad
Træning viser forbedringer mht. irritation i øjnene, hovedpine, sløret syn, dobbeltsyn, træthed, koncentrationsproblemer, hoppende tekst, tab af læseforståelse efter kort tids læsning.
Akkommodation - evnen til at fokusere
Træning viser forbedringer mht. sløret syn i læseafstanden, hovedpine, løbende eller brændende øjne, trætte øjne, tab af koncentration samt afståelse fra næraktiviteter.
Langvarig effekt af træning
Da samsynstræning ikke kun er træning af de enkelte øjenmuskler, men snarere træning af hjernens kontrol af den enkelte samsynsfunktioner har effekten af samsynstræning vist sig at være langvarig.
Forekomst - almindelig population
Mindst 20% af alle børn og voksne har samsynsproblemer (BVD: Binocular vision dysfunction). Alt efter undersøgelse, alder, metode, selektering: 15-51%.
Anerkendte diagnoser
Konvergens insufficiens (CI)
Ved læsning er det nødvendigt at dreje øjnene indad, således at begge øjne rammer det samme sted i bogen. Dette kaldes at konvergere. Hvis øjnene ikke kan konvergere korrekt kaldes det for konvergens insufficiens.
Symptomer:
- Dobbeltsyn/skygger på teksten
- Trætte, irriterede og anstrengte øjne
- Hovedpine
- Svært ved at læse – ordene flyder sammen
- Mister læsestedet
- Nedsat læsehastighed
- Nedsat visuel udholdenhed
Forekomst:
- 15% / 34% - Ikke-dyslektiske vs dyslektiske børn (Raghuram, 2018) — åbner i et nyt faneblad
- 5% - Alle aldersgrupper (Cooper, 2012) — åbner i et nyt faneblad
- 13% - 4. og 5. klasses elever (Rouse, 1999) — åbner i et nyt faneblad
- 7.7% - Universitetsstuderende (Porcar, 1997) — åbner i et nyt faneblad
- 6,2% - Alder 11,67 +/- 1,81 år (Davis, 2016) — åbner i et nyt faneblad
- 14% - Alder 8-12 med læseproblemer (Muzaliha, 2012) — åbner i et nyt faneblad
- 3,7% / 31,5% - Almindelige vs specialuddannelsesbørn (Abu Bakar, 2012) — åbner i et nyt faneblad
Akkommodations insufficiens (AI)
Ved læsning er det nødvendigt at kunne stille skarpt på teksten i bogen samt hurtigt at kunne omstille synet fra én afstand til en anden. Hvis øjnene ikke kan akkommodere korrekt kaldes det for akkommodations insufficiens.
Symptomer:
- Svært ved at omstille synet fra korte til lange afstande
- Teksten hopper og/eller ændrer skarphed
- Det tager tid før tekst er skarp
- Uskarpt syn efter længere tids læsning
- Dobbeltsyn/skygger
- Irriterede øjne og hovedpine
Forekomst:
- 9% / 55% - Ikke-dyslektiske vs dyslektiske børn (Raghuram, 2018) — åbner i et nyt faneblad
- 6,2% - Universitetsstuderende (yderligere 10,8% med akkommodativ overdrev) (Porcar, 1997) — åbner i et nyt faneblad
- 23,3% - Specialuddannelsesbørn (Abu Bakar, 2012) — åbner i et nyt faneblad
- 18,2% - Klasse 3-8 (Davis, 2016) — åbner i et nyt faneblad
- 26% - Alder 8-12 med indlæringsproblemer (Muzaliha, 2012) — åbner i et nyt faneblad
Øjenbevægelses deficiency
Ved læsning er det vigtigt at kunne flytte øjnene fra bogstav/ord til næste bogstav/ord hurtigt og præcist samt at kunne skifte linjer korrekt. Øjenbevægelserne kan inddeles i smooth pursuit og sakkade bevægelser.
Symptomer:
- Nedsat læsehastighed
- Reduceret læseforståelse
- Svært ved at læse flydende
- Genlæser/overspringer linjer
- Bytter rundt på bogstaver f.eks. 'b' og 'd'
- Træthed i/omkring øjnene op ad dagen
Forekomst:
- 62% - Dyslektiske børn (Raghuram, 2018) — åbner i et nyt faneblad
- 15% - Ikke-dyslektiske børn (Raghuram, 2018) — åbner i et nyt faneblad
Forskning i erhvervet hjerneskade
Op til 80% af patienter med erhvervet hjerneskade har påvirkninger af synet. Studier viser, at patienter blinker mere (reset) og flytter øjnene mindre.
Synstræning skaber neuroplastiske ændringer
Synstræning skaber neuroplastiske ændringer i hjernen og gendanner synsfunktion efter hjernerystelse. 96% forbedret, 76% fuldt normaliseret efter 12-16 træningssessioner.
Binokulært syn, ADHD og dysleksi
Begge tilstande optræder ofte sammen med binokulære synsproblemer. Synstræning adresserer den visuelle barriere - ikke diagnosen i sig selv.
Dysleksi
Op til 79% har binokulær synsfunktion dysfunktion, når dysleksi diagnosticeres
Dysleksi skyldes ikke binokulær synsfunktion dysfunktion, men de optræder ofte sammen. Behandling af synsproblemet fjerner en udmattende visuel barriere og gør læsning betydeligt mere komfortabelt - det helbreder ikke dysleksien i sig selv.
- Op til 79% med binokulær synsforstyrrelse når dysleksi diagnosticeres — åbner i et nyt faneblad
- Personer med dysleksi er 4 gange mere tilbøjelige til at have brug for optometrisk intervention — åbner i et nyt faneblad
- Mange dyslektiske børn har binokulær synsfunktion dysfunktion — åbner i et nyt faneblad
- Omkring 80% af personer med indlæringsvanskeligheder har dysleksi - den mest almindelige indlæringsvanskelighed — åbner i et nyt faneblad
ADHD
Tre gange større incidens af binokulær synsforstyrrelse i ADHD-populationen
Forskning forbinder ADHD med binokulær synsforstyrrelse, som ofte forværrer opmærksomhedsproblemer. Målrettet synstræning afhjælper øjentræthed og læseproblemer - det behandler ikke selve ADHD.
- Tre gange højere forekomst af konvergensinsufficiens i ADHD-befolkningen — åbner i et nyt faneblad
- Øjenbevægelsesdeficit i ADHD — åbner i et nyt faneblad
- Synstræning kan reducere ADHD-relaterede symptomer — åbner i et nyt faneblad
- Børn med ADHD viste højere forsinkelse i akkommodationen — åbner i et nyt faneblad
- ADHD er knyttet til nedsat akkommodation — åbner i et nyt faneblad
- Børn med ADHD er mindre præcise i udførelsen af øjenbevægelser — åbner i et nyt faneblad
- Et mønster af øjenmotoriske anomalier findes hos børn med ADHD — åbner i et nyt faneblad
Effekt af målrettet synstræning i sport
Cricket
Signifikante forbedringer mht. reaktionstid, dybdesyn, akkommodation, sakkadiske øjenbevægelser og batting performance.
Bordtennis
Signifikante synsmæssige og øjenmotoriske forbedringer efter synstræning - langt bedre end hos kontrolgruppen og placebo-gruppen.
Baseball
Efter synstræning havde spillerne bedre syn, færre strike-outs, skabte flere runs - hvilket ledte til 4-5 ekstra team-sejre.
Kilde:Deveau, 2014 — åbner i et nyt fanebladClark, 2012 — åbner i et nyt fanebladLaby, 1996 — åbner i et nyt fanebladUchida, 2013 — åbner i et nyt faneblad
Skydning
Signifikante forbedringer i synsmæssige performance samt pistol skydning scorene efter synstræningsforløb.
Softball
Betydelig forbedring efter synstræning på tre målinger: nærafstandshastighed, måloptagelse og go/no-go.
Hockey
Alle tre grupper, der modtog synstræning, opnåede en betydelig stigning i pasningshastigheden. Spillere, der også trænede visuelle færdigheder, øgede deres pasningsnøjagtighed markant.
