Samsynsproblemer hos skoleelever
Oplever du som forælder, ven eller lærer, at et barn kæmper med læsevanskeligheder, langsom læsehastighed eller kun kan læse i kort tid ad gangen, så kan grunden være samsynsproblemer. Synet kan være hovedårsagen til nedsat læseevne og/eller indlæringsevne generelt.
Ved hjælp af målrettet samsynstræning kan man få synets forskellige komponenter til at arbejde bedre sammen, hvorved læsehastigheden øges, læsefærdighederne generelt bedres og barnet samtidigt bliver bedre til sport.
Symptomer på samsynsproblemer hos skoleelever
Problemer med at læse
- Kan kun læse i kort tid ad gangen og blinker meget med øjnene ved læsning
- Læser langsomt og kan ikke følge med i underteksterne på TV
- Nødt til at bruge fingeren til at holde styr på teksten med
- Det er/var svært at knække læsekoden
- Springer ord eller endelser over og har svært ved at kende forskel på b og d
- Bogstaverne har skygger på eller står dobbelt
- Synet er uklart, når der skiftes fra bog til tavle
- Svært ved at huske det læste
Fysisk ubehag
- Træt i øjnene og gnider sig i dem
- Hovedpine, svimmelhed, balanceproblemer og køresyge
- Svært ved at koncentrere sig, sidder uroligt og rutcher rundt på stolen
Motoriske udfordringer
- Er ikke så glad for boldspil og har svært ved at gribe bolde
- Klodset og kan ofte vælte eller gå ind i ting
Læs om børns udvikling
I bogen SUPERBARN kan du læse om, hvordan du kan hjælpe din barns udvikling. Du kan læse nærmere om den her