Synstest er det første skridt i afklaringen af samsynsproblemer

Dreng holder sig for det ene øje med synstavle i baggrunden

Har du taget vores test, blevet henvist eller blot ønsker at afklare et samsymsproblem, så læs om indholdet af en synstest herunder. En synstest for samsynsproblemer indeholder den almindelige synskontrol, som du kender fra optikeren, men derudover indeholder den flere undersøgelser, herunder nærpunktkonvergens, dybdesyn, øjenens bevægelighed og flere andre komponenter. 

En synstest tager cirka en time

Ved en synstest for samsynsproblemer får du undersøgt dine almindelige synsevner. Derudover får du undersøgt dine øjnes evne til at samarbejde og deres evne til at udføre dagligdagens læseopgaver. Efter synstesten vil du få en klar konklusion på eventuelle samsynsproblemer og om effekten af synstræning i dit konkrete tilfælde. Du kan se nogle af undersøgelserne nedenfor. 

Nærpunktkonvergens

Dine øjne skal være i stand til at være mobile og flytte sig med en genstand ud og ind mod næsen uden at se dobbelt. Dette bliver testet.

Dybdesyn

I dagligdagen bruger du dine øjne til at skabe dybdesyn. Det bruges blandt andet til at se 3d effekter og bedømme afstande. Dine øjnes evne til at se dybdesyn bliver bedømt

Øjenbevægelser

Når du læser en tekst flyttes øjnene gradvist hen over teksten. At dette foregår korrekt, sikrer en god læsehastighed. Derfor testes både øjnenes evne til at springe fra et punkt til et andet, samt øjnenes evne til at glide gradvis i alle retninger. ​

Konklusion fra en synstest

Når du har været igennem en synstest for samsynsproblemer, så vil du få en klar vurdering af dit samsyn. Såfremt der er problemer, vil du få en vurdering af, hvad det vil kræve at gøre noget ved det. Det vil indeholde en vurdering længden af træningen samt hvilken øvelser du skal igennem. Et typisk synstræningsforløb tager ml. 3-6 måneder og kræver 20 minutter om dage. Du kan læse mere om synstræningen her. 

En synstest har været starten for mange cases i danske aviser

Fra ordblind til ordhaj

”Men gennem det seneste halve år har Emil Ellehammer taget et massivt kvantespring fra at have hjælpemidler i undervisningen som blandt andet en computer, der kunne læse teksten op for ham, til at læse på egen hånd og på lige fod med de klassekammerater, der ikke har udfordringer med bogstaverne.”
– Fjerritslev Ugeavis “Fra ordblind til ordhaj” 25. december 2018

Vil du vide mere om synstræning, så læs her​